Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Tripmadam, Bjerg-stenurt
Sedum rupestre syn. S. reflexum
  På lager 
Varenavn: Tripmadam, Bjerg-stenurt
Sedum rupestre syn. S. reflexum
Pris ved 1Pose 26,00 DKK

Bjerg-stenurt – eller tripmadam, som den kaldes med et sjovere navn – er en flerårig sukkulent af den store stenurt-familie, Sedum. Planten er lav; de kødfulde blade, der kan ligne grannåle holder sig nede omkring 10-15 centimeters højde, mens de oprette blomsterstande, toppet med karrygule blomster, bliver ca. 30 cm høje.

De tykke, sprøde blade har en blålig tone og er spiselige med en behagelig syrlighed. De har tidligere været brugt til fx salater under det spøjse navn, tripmadam. Og planten er stadig oplagt at dyrke, både til pryd, men lige så vel som en krydderurt, hvoraf der kan plukkes året rundt. De små sukkulente, nåletræslignende blade er saftspændte og har en delikat sprødhed. De kan hakkes eller klippes fint og blandes i salat, drysses over en suppe, bruges som kryddergrønt på fx en kartoffelmad eller blandes i kryddersmør. Også i en agurkesalat vil de bidrage med både crunch og syrlighed. Tripmadam spises mestendels frisk, men man kan også forsøge sig med at tilsætte den til sursyltede ting, som fx agurker. Er man med på fermenteringsbølgen, eksperimenterer man med kimchi, kraut eller kombucha, så prøv at indtænke tripmadam.

Løvet af tripmadam står friskt året rundt, tåler også frostperioder. Den er velegnet som bunddækkeplante og breder sig nemt. I juli-august blomstrer den med de kønne, karrygule blomster. Tripmadam, eller bjerg-stenurt, trives bedst på en tør, veldrænet vokseplads, helst i fuld sol. Oplagt er det at bruge den i et stenbed, i en alpin have eller som kant forrest i et staudebed. Men man kan også placere den i højbedet med krydderurter eller sætte den i en krukke, hvor den vil dække jordoverfladen og kan hænge dekorativt ud over kanten. Sørg blot for at den ikke står for fugtigt.

Sås bedst i det tidlige forår, februar-april, i såbakker el.lign., der stilles udendørs, gerne lidt beskyttet under et halvtag eller i et uopvarmet drivhus. Frøene er bittesmå og kan være lidt svære at håndtere. Bland dem eventuelt med lidt fint sand og drys blandingen ud ovenpå fugtig jord. Riv let og vand forsigtigt, eventuelt ved at spraye, så alle de små frø ikke bliver skyllet væk. Jorden holdes let fugtig og frøene vil så begynde at spire, når temperaturen er passende, omkring april-maj. Når småplanterne er håndterbare, kan de flyttes til blivende voksested. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Ca. 50 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
24,50 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
26,50 DKK 
Klokketræ ’Mix’ <br><i>Abutilon hybridum </i> Klokketræ ’Mix’
Abutilon hybridum

Høj smuk stueplante med hængende, klokkeformede blomster i nuancer som rosa, pink, orange, fersken, lysegul og hvid.. Meget frodig, dyrkes i stue eller vinterhave – og vil elske et sommerophold ude på terrasse eller altan.
 
28,50 DKK 
Ballonvin, ’Love in a Puff’ <br><i>Cardiospermum halicacabum</i> Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
 
29,50 DKK 
Kongeskærm, Kongekommen <br><i>Ammi majus</i> Kongeskærm, Kongekommen
Ammi majus

Smuk skærmplante med store, hvide blomsterskærme, der skaber lethed i haven og er helt vidunderlig i buketter. Virkelig god i en blomstereng af sommerblomster, blandt stauderne eller i skærehaven.
 
26,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK