Vedvarende måneskulpe er en fin staude med hjerteformede blade og et væld af velduftende lyslilla blomster allerede i maj-juni. En plante, der burde forårsblomstre i enhver have, men som mærkeligt nok ikke er hverken særlig kendt eller udbredt.
Navnet lyder som det rene poesi: Vedvarende Måneskulpe! Og denne staude fortjener det poetisk lydende navn, for den er yndig og poetisk at se til. Til gengæld er den nem og robust at dyrke. Og kommer igen år efter år, som det ’vedvarende’ i navnet antyder.
Det er kun nogle få år siden, jeg selv første gang stødte på den vedvarende måneskulpe. Bekendtskabet blev stiftet i haven ved det fine ’Museum of Garden History’ i London. Det var i sensommeren, så blomstringen var for længst overstået, og det, der fik mig til at lægge mærke til planten, var de flade frøstande - skulper - sat sammen af papirtynde lag, hvor imellem de flade frø sad. De mindede i høj grad om den velkendte judaspenge, der fås med lilla eller hvide blomster (se disse som selvstændige produkter). Men i modsætning til judaspenge, hvis frøstande er rundede ovaler, der rigtig nok kan minde om falske sølvpenge, var disse frøstande smallere og spidsede mod enderne.
Nu har jeg altid holdt meget af den toårige judaspenge. Jeg ved godt, at den af mange regnes for noget nær ukrudt, men det har jeg altid anset for en grovhed: de fine lilla eller hvide blomster, der kommer tidligt på sæsonen er en pryd i både have og vaser!
Med denne forkærlighed for judaspenge måtte jeg selvfølgelig hjem og undersøge dette spændende familemedlem. Planter, der får lov til at gro så fint et sted som ved et havehistorisk museum – de må da være noget særligt! Og det viste sig ganske rigtigt at være en fortryllende plante!
Måneskulpen er i modsætning til de toårige judaspenge en staude, der kommer igen år efter år. Den skyder tidligt på foråret med stærke, lysegrønne stængler og smukt hjerteformede blade. Op til ca. en meter i højden og allerede i maj kommer den med et væld af velduftende, svagt lyslilla blomster, der sidder samlet i grupper. Den er helt bedårende og overvældende med sin livskraftighed og blomsterpragt på et tidspunkt, hvor de fleste stauder først så småt begynder at stikke de første grønne skud op over jorden. De sart lyslilla blomster lyser op – også i skumringstimens halvmørke. Svenskerne kalder måneskulpe for Månviol, hvilket vidner om, at de enkelte blomster kan minde om lyslilla violer – og at de dufter vidunderligt. Måneskulpe er dog ikke af violfamilien, men derimod fra korsblomstfamilien.
Blomstringen er forholdsvis lang, til et stykke ind i juni. Er man den lykkelige ejer af måneskulpe, og inviterer man havegæster i det tidlige forår, kan man være sikker på at høre masser af ’Ih’ og ’Åh’, for måneskulpe i blomst betager tilskueren.
Derfor er det så meget mere underligt, at den stort set ikke dyrkes i Danmark. Den gror vildt enkelte steder i landet – bl.a. i Grejsdalen og på Bornholm, siges det. Det er dog aldrig lykkedes mig at finde nogle af landets få vildtvoksende eksemplarer, selvom jeg har ledt. Men jeg er en varm fortaler for, at vi får flere måneskulper i de danske haver!
Efter blomstringen står planten med sundt, lysegrønt løv, mens de meget dekorative frøstande - skulperne - udvikles. Jeg holder specielt meget af dem på det stadie, hvor frøet endnu er umodent, men man kan se det igennem de halvt gennemsigtige vægge i skulpen.
Når måneskulpens frø er taget ud af skulperne er det for lægmand ikke til at skelne fra frø af judaspenge. Frøene er flade skiver med en fin lille sort aftegning – næsten som en blodåre.
Måneskulpe trives i sol og halvskygge og gerne på en fugtig jord, behøver ingen opbinding. Den er smukkest i flok, hvor den nærmest kan få karakter af en busk. En enkeltstående plante kommer ikke til sin ret på samme måde som en gruppe, så jeg anbefaler stærkt, at man sår en del og planter dem sammen i en gruppe.
Vedvarende måneskulpe kan sås hele året - også i den kolde periode, så vil de spire det efterfølgende forår. Som med alle frøformerede stauder, må man ikke forvente blomstring det første år. Man kan være heldig, men sats ikke på det. Til gengæld vil der komme massevis af blomster i år efter år derefter. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Ca. 20 frø pr. pose.